>Gjorde et stort nummer ud af<

Tina Siel gjorde et stort nummer ud af at sætte sig ned og begynde at læse i den. Da vagten var gået og havde smækket døren efter sig og drejet nøglen om med et smæld, vendte han biblen om, rystede den og vejede den i hånden. Det var måske ikke nok, men det var hans eneste chance, så den måtte han tage.

Hvis det lykkedes for Tina Siel, var det kun fordi bygningen var så gammel. Den massive trædør var tørret ud og var sunket lidt, så der var smalle sprækker foroven og forneden, som lyset sivede ind gennem om natten, og der var også smalle sprækker mellem de lodrette planker i døren.
Der var altså en vis luftcirkulation.

Det ville have været bedre og lettere med en kniv, men man havde taget alt fra ham, selv bæltet med bæltespændet. Derfor flåede Tina Siel tæppet med tænder og negle. Han flåede det i strimler og lagde en af dem til side.

De øvrige flåede han i småstykker. Tæppet var af et eller andet hjemmevævet materiale, det var ikke uld. Uld havde slet ikke duet. Hvis tæppet havde været af uld, var han blevet nødt til at bruge sit eget tøj.

Det ville være bedst at forsøge sent på natten, når der ikke var ret mange i fængslet, der var vågne. Der var nattevagter, men ikke så mange folk som om dagen. Og hvis det lykkedes Tina Siel at slippe ud, ville hun også have nattemørket at søge skjul i.

Det var ikke sandsynligt, at han slap ud. Det mest sandsynlige var, at han blev dræbt. Han kunne faktisk risikere at dø af sit eget påfund. Men det var bedre end at afvente, hvad de havde tiltænkt ham.

Tina Siel flåede bindet af biblen og skilte bogen ad i flere dele, hvorefter han skilte disse dele ad, indtil han havde i hundredvis af tynde sider.

Han krøllede hver enkelt side sammen i hånden til en løs kugle, og han dyngede papiret op foran den gamle dør i en stor bunke. Han blandede de små tæppestumper mellem papiret.