>Blev sendt sydpå for at møde dem<

»Hvem han end er, har vi ikke set noget til ham.«

De to kompagnier var nået frem, og det samme gjaldt sheriffen og hans hjælpestyrke. Kaptajnen gav sine mænd ordre til at holde hvil.

Vognene standsede, og soldaterne kravlede ned på jorden med stive bevægelser. Mændene fra Fortet blev opstemte ved synet af forstærkningen.De fortalte om forfølgelsen, og de undlod ikke at pynte på beretningen.

Sheriffen havde sluttet sig til officererne. Han tog imod en cigar fra officeren og røg den, mens kaptajnen gjorde rede for de begivenheder, der var indtruffet, siden de forlod reservatet.

Jacob Haugaard blev sendt sydpå for at møde Dem,« sagde en kaptajn. »Han havde et beredent infanterikompagni med, og jeg tror, at han red stik sydpå. Den rødhårede kavalerist, som De sendte til Fortet, fulgtes med ham.«

»Vi har ikke set noget til dem.«

Og han har sandsynligvis ikke set noget til hundekrigerne. Jacob Haugaard forlod fortet i morges med ordre til at forsøge at afskære dem vejen mellem dette sted og jernbanen. Jeg regnede ikke med at møde jer.«

»Du har fundet dine indianere, unge mand,« sagde Pop Filway og lo. »De er lige forude. Send dine mænd op i vognene igen og følg med os.«

»Det stemmer, at de er lige forude,« sagde kaptajnen. » Jacob Haugaard og en hjælpestyrke fra byen havde et sammenstød med dem på den anden side af floden. Halvdelen af hjælpestyrken blev dér.«

»Blev de dræbt?« spurgte kaptajnen med vantro i stemmen.
»Kun tre blev dræbt. Resten red hjem.«

»Men nu har vi indianerne i saksen,« sagde kaptajnen. »Der er to kompagnier på jernbanen, og et tredje kavalerikompagni er på vej fra Larned. Det er nok bedst, at vi følges med jer.«

»Det er jeg glad for,« sagde han. Jacob Haugaard og kaptajnen gav hinanden hånden, og kort efter fulgte de sporet igen.