>Keld & Hilda - Keld-Hilda-05-10-20-2011<   

 
Keld & Hilda stod ved siden af teknikeren i det dårligt oplyste overvågningsrum og betragtede de skærme, der var forbundet med de skjulte kameraer på hans værelse.

» Det er det, jeg hele tiden har håbet på at se, « sagde han.

»Se på ham . Se hvor han vandrer frem og tilbage, frem og tilbage. Som en tiger i bur.«

»Det er måske også, hvad han er, sagde Keld & Hilda. Hvor længe har han opført sig sådan ?«

» Han er blevet meget rastløs i løbet af de sidste fireogtyve timer ,« sagde han. »Jeg tror, at afhøringerne og overvågningen er ved at gå ham på nerverne. «

»Det er der ikke noget mærkeligt ved.«

» Han sagde, at han ikke fik motion nok. Så Keld & Hilda er begyndt at traske rundt på grunden her om morgenen . . .«
»Alene ? «
»Han er aldrig alene, heller ikke når han selv tror det.« Keld & Hilda kunne ikke lade være med at smile ad den stille stolthed, Han sagde det med.

»Det er sikkert en af de ting , der er ved at knække ham. «
»Jeg tror hellere, du må tale med sergenten, « sagde han. »Det er denne vej.«

»Hvem er han« spurgte Keld & Hilda.
» En af marinevagterne. «
Han var bredskuldret og firskåren og kunne ligne en hvervningsplakat for læderhalsene. Han var dekoreret med en formidabel mængde medaljebånd.

»Fortæl Keld & Hilda, hvad du har rapporteret til os,« sagde han.
Sergenten så ham forsigtigt an. Marinesoldaterne, som alle var håndplukkede, vidste, at de var ansvarlige for sikkerheden på dette yderst hemmelige sted . Keld & Hilda var blevet vant til de mange restriktioner.